Music playing at Orange Stage. Feast at Roskilde Festival.

Festival bygget fra bunden

Som gæst kan det være svært at forstå, at det hele er startet med en bar græsmark nogle få uger før. Men Roskilde Festival og vores restauranter og barer er bygget fra bunden.

Hvor det hele starter

Græsset er nyslået og der er sat pinde i. Mellem pindene med vores numre på, har vi 2 uger til at bygge vores restauranter.

Feast har været på Roskilde Festival siden 2012, men det er stadig en kæmpe opgave, som kræver fuldt fokus hos alle involveret.

Under opbygningen er vi typisk 10-12 mennesker på arbejde, både ansatte og frivillige. Vores festival er bygget fra bunden.

Opstilling af Chippy på Roskilde Festival Camping East. Festival bygget fra bunden.
Her skal Chippy stå på Roskilde Festival med Feast. Festival bygget fra bunden.

Chippy

Vores setup er bygget op om to specialbyggede 20-fods containere, hvor siderne kan lukkes op. Indvendig er de indrettet som industrikøkkener, inklusive afløb, strøm, vaskbare overflader, udsugning, the works.

Med udgangspunkt i de to containere opfører vi konstruktionen. Den er dimensioneret til at kunne bære den store front og taget mellem containerne, og samtidig er der taget højde for, at gæsterne skal kunne stå i læ de sidste meter inden købet.

Rundt om konstruktionen etablerer vi de øvrige funktioner: Borde-bænkesæt ude foran, Chippy-skiltet, Octopus Bar til venstre for restauranten og de overdækkede siddepladser under blæksprutten.

I bagområdet har vi en kølecontainer, et personaletelt, opbevaring og et område til affaldssortering.

FAQ

Hvem bestemmer menuen?

Det gør vi i samarbejde med vores samarbejdspartnere i festivalen.

Chippy er placeret i et campingområde, hvor gæsterne ofte bor 4-5 dage inden musikken starter på Orange Scene. Derfor har vi en bred menu, som man forhåbentlig kan genbesøge flere gange. Vi serverer Eggs Benedict til morgenkaffen, og har derfor åbent det meste af døgnet: Fra ca. 08:00 – 04:00.

Hvordan bliver man frivillig hos Feast?

Du følger dette link og udfylder formularen. Simple as that!

Hvad nu hvis det regner?

Chippy har åbent fra lørdag før festivalen til festivalen lukker 8 dage efter. Der kommer altid regn i løbet af ugen – og heldigvis for det! Regnen slår støvet ned og folk og telte tørrer heldigvis igen.

Har I også ansatte hos Feast, eller bruger I kun frivillige?

Foruden vores over 100 frivillige medarbejdere har vi et antal lønnede stillinger. Vi har både håndværkere og køkkenfolk ansat, typisk i roller som supervisere. Hvis du er interesseret i at arbejde for os, så følg dette link og send os en besked. Vi hører meget gerne fra dig.